Gryet.dk

Grand Theft Auto Serien

gta snydekoder koder til gta san andreas til pc girlsfriend girlsfriend gta san andreas gta koder gta san andras gta san andrea snydekoder gta san andreas ps2 koder gta san andreas snydekoder gta2 gta3 hvor er girls friend i gta san andreas koder til gta san andreas til ps2 kort over gta san andreas kærester tank koder gta san andreas snyde kode til gta pc GTA IV snyde koder

Grand Theft Auto-serien er en af mine absolutte favoritter, og jeg køber altid det nyeste spil i serien på udgivelsesdagen. Det gode ved Grand Theft Auto-serien er, at når man har gennemført alle missioner, kan man bare spille videre. Så på en måde stopper spillet aldrig. Og man bestemmer selv hvordan det skal foregå. Har man mest lyst til at tulle lidt rundt, kan man negle en cykel og trille byen rundt. Skal det i stedet være hæsblæsende politijagter ud af motorvejen med politiet, SWAT, helikoptere, FBI eller endda Nationalgarden i hælene, stjæler man en hurtig bil og ridser lidt i den nærmeste politibil, så går resten af sig selv.

Derudover er der altid tonsvis af ting at se på - ikke mindst hvis man kender lidt til de rigtige byer, som spillet foregår i, da man så vil kunne genkende en del bygninger og områder.

Stemningen

Spillene har en formidabel stemning, der til dels er styret af musikken i spillet. Da man primært befinder sig i en bil - og biler har radioer - er musikket i spillene selvfølgelig bestående af nogle radiostationer, der spiller hver deres type musik, har kommantatorer og reklameindslag og talkshows m.m. Man kan også høre sin egen musik ved blot at smide genveje til Mp3-filer ind i en bestemt mappe.

Til det seneste spil - San Andreas - var det umådelig nemt for udviklerne at få musik til spillet. Da Grand Theft Auto 3 blev lavet, måtte udviklerne selv lave musikken via nogle DJ's. Da Vice City kom, kunne de købe musikken af pladeselskaber og kunstnere, for at få det rigtige 80'er musik der passede til temaet i spillet. Og til San Andreas stod pladeselskaberne nærmest i kø for at levere musik til spillet, der var blevet en kult. Titelnummeret til PR-reklamen til San Andreas er således Guns 'N Roses nummeret Welcome To The Jungle.

Spil-seriens historie

  • Grand Theft Auto
    Det første spil i serien udkom i 1997 og indeholdt 3 byer: Vice Sity, Liberty City og San Andreas. I spillet ser man det hele fra oven. Spillet blev hurtigt kult. Der udkom to udvidelsespakker til spillet: London 1969 og London 1961, hvor sidstnævnte krævede den første udvidelse installeret. Spillene kan nu downloades gratis.

  • Grand Theft Auto 2
    Det næste spil udkom i 1999 og havde ikke så stor succes. Spillet lignede det foregående, men foregik i fremtiden og altid om natten. Der var indført et bandesystem, så man skulle holde sig gode venner med flere bander samtidig.

  • Grand Theft Auto III
    Dette spil udkom i 2001 (til PC i 2002) og blev øjeblikketligt erklæret for både kult, klassiker og banebrydende. Spillet havde samme koncept som det første spil og foregik i den ene af det første spils 3 byer; Liberty City (New York). Det mest revolutionerende ved GTA 3 sammenlignet med tidligere spil var, at det hele nu kørte i 3D.

  • Grand Theft Auto - Vice City
    Vice City der udkom i 2002 (til PC i 2003) er anden del af trilogien GTA 3. Spillet foregår i den anden af det første spils 3 byer; Vice City (Miami). Stemningen er denne gang henlagt til 80´erne, hvor man eksempelvis kan møde de to betjente fra serien Miami Vice. Nyskabende i dette spil var introduktionen af motorcykler, både og helikoptere.

  • Grand Theft Auto - San Andreas
    San Andreas, fra 2004 (til PC i 2005), er tredije og sidste del af GTA 3 og foregår således i den sidste af det første spils byer; San Andreas (Los Angeles), i 90´erne. Spillet blev det mest populære med mange nye tiltag, ikke mindst en enorm bane, hvor der ikke var loade-tider mellem banens sektioner. Dertil var indført ting som kærester, nødvendigheden af at spise, træningscentre, bandekrige m.m.

  • Grand Theft Auto IV
    GTA-IV, fra 2008, er det fjerde spil i serien, og bygger på en ny grafikmotor. Spillet foregår i New York igen, hvor man denne gang spiller østeuropæeren Niko, der forsøger at skabe sig den amerikanske drøm. Spillet byder igen (som det første spil i serien) på en multiplayer del, man kan boltre sig med. GTA 4 satte rekord i flest solgte kopier det første døgn på udgivelsesdagen, og forventes at blive det mest sælgende spil nogensinde til PS3, XBox360 og PC. Det er tillige det spil, der har fået højeste karakterer i bedømmelse fra stort set alle spilsider.

  • Grand Theft Auto - Episodes from Liberty City
    Episodes from Liberty City, fra 2010 til PC, er en pakke bestående af to udvidelser til GTA IV, men kræver ikke det orginale spil. Pakken består af "The Lost and Damned" og "The Ballad of Gay Tony" der begge oprindeligt er udvidelser til XBox versionen af GTA IV. Det er svært at sige, om dette er en egentlig GTA 5.

Seneste opdateringer

ØnskelistenVersionerProjekterKommende spilBattlefield

Spil

Grand Theft AutoFalloutHitmanKommende spilBattlefield

Grand Theft Auto serien

Baggrunds information om den populære kultserie inden for computerspil, Grand Theft Auto, fra det første spil i 1997 til det seneste.

Søg