Grækenland

Dette var den tredje og sidste store interrail-tur. Den starter med en næsten 3 dages lang togtur hele vejen til Athen. Oprindeligt skulle vi faktisk have været videre fra Athen med tog mod Istanbul og Ankara, men det droppede vi desværre, hvilket nok faktisk var min skyld; Jeg var 13 år, og i Athen så vi en udstilling af Tyrkiets tortur regime og offentligt henrettede mennesker i Ankara kun 3 uger forinden. Aldrig om jeg skulle til Tyrkiet.

Da vi kører gennem Jugoslavien - det tog omkring et døgn at køre de tusind kilometer gennem dette land - oplevede vi, hvad vi egentligt betegnede som et togrøveri. Da det var nat sov stort set alle, og vi var rimelig irriterede over konstant at blive vækket af kontrollører, der skulle se billetter. Ikke at de sagde det, men de åbnede jævnligt døren til kupeen, kiggede ind og lukkede den så igen. Næste morgen viste det sig, at hele toget var blevet rippet for de værdigenstande, tyvene kunne komme til fra gangen i togvognen, herunder min mors store spejlreflekskamera. Tyvene var klædt ud som konduktører.

Togturen havde også sine positive sider. Min storebror og jeg morede os over, at vi skulle gennem 18 overfyldte togvogne, for at komme op til spisevognen. Det tog mere end en time hver vej. En af de store oplevelser på denne tur var faktisk selve togrejsen, fordi det tog så lang tid - det var ekspresruten fra Hamburg til Athen, men ekspres var noget helt andet dengang. Man sad 6 personer i en kupe til 6 personer, og gangen var propfuld med rygsække og personer, der ikke kunne være i kupeerne eller bare trængte til at stå op lidt.

På sådan en togtur bliver man nød til at leve med, at man ikke kommer i bad eller bliver vasket i 3 dage. Man sveder på grund af den ulidelige varme og det bliver kun værre af at toget er så tætpakket, at selv gangene er fyldt med mennesker. Til sidst består tilværelsen af tre ting: At kigge ud af vinduet på det landskab, der langsomt glider forbi, at sove og at skaffe drikkevand.

Efter Athen sejlede vi til Kreta. Og efter et ophold der tilbage til Athen igen. Senere tog vi et tog op til en lille by udenfor Katerini på den græske østkyst. Dette var for mig noget af det bedste på rejsen. Vi boede på et lille pensionat blandt rigtige grækere, der bød os velkommen overalt så snart de fandt ud af, at vi var danskere.

Jørgen og mig spillede fodbold med de lokale grækere og blamerede os med, at vi lige havde banket Jugoslavien 5-0 til EM slutrunden i Frankrig. Vi fandt et par jævnaldrende piger i pensionatet, som vi legede med, og vi tog ture rundt i området og til stranden. Vi havde også et termometer med, som vi en dag satte i solen. Efter en halv times tid viste det over 72 grader (skalaen gik til 72).

Da vi tog fra byen igen, fulgte flere af de lokale grækere os til toget og stod og vinkede da vi kørte.

På vej hjem ventede vi på et tidspunkt 27 timer på en lille banegård, og på en anden banegård omkring 19 timer. Det sted, hvor vi ventede i 19 timer, sprang der en bombe et par dage efter.

Fakta

Periode 1984
Varighed 27 dage
Afstand 2.510 km
Pris Ukendt
Personer 3

Lande

Tyskland
Østrig
Slovenien
Kroatien
Serbien
Makedonien
Grækenland

Besøgte steder

GPS liste