New York

Hermed følger et forsøg på at oprette en dagbog og rejsebeskrivelse af vores rejse til New York i sommeren 2006. Og med "vores" rejse mener jeg selvfølgelig min hustru Inger og mig.

Turen var en vi flere gange havde haft oppe og vende, men slået den hen igen som lidt mere uopnåelig i forhold til vores normale rejsebudget. Imidertid hang den lidt mere ved i løbet af efteråret og vinteren 2005, og i januar 2006 var der ikke rigtig nogen tvivl længere. Det var New York. Ikke mindst da vores foretrukne rejsemål de sidste par år - Tyrkiet - var blevet neddroslet som en mulighed på grund af Muhammed-tegningerne.

Forberedelse

Vi startede i januar med det sædvanlige hyr med at bestille brochurer og begyndte også så småt at tjekke priser. Det var en ren jungle at finde ud af på det tidspunkt, men efterhånden fik vi os kredset rimelig meget ind på hvad vi ville og hvordan det skulle foregå. Niagara Falls skulle være en del af turen. Da der ikke var nogen rejsebureauer der havde præsis den rejse vi ville have, måtte vi sammensætte den selv.

Det værste var dog prisen. Med en bil der er ved at være oppe i årene og et gasfyr der er endnu ældre, havde vi ikke uanede midler. Med de bedste sparetips kunne vi ikke finde det billigere end omkring 30.000 kroner, når ferie skulle være i juli og august. Dette fik os til at betænke det endnu mere, men til sidst, den 3. juni, bestilte vi hoteller, fly og en udlejningsbil.

Rejsens udformning

Vi bestilte rejsen, så den ville komme til at bestå af først 6 overnatninger (pris 5.400 kr.) i New York, derefter afhentning af bil (pris 1.900 kr.) og kørsel til Niagara Falls, hvor vi skulle overnatte 3 nætter (pris 1.700 kr.) på den canadiske side. Derfra tilbage til New York til samme hotel og overnatte der 3 gange (pris 2.700 kr.), før det var hjem igen. Vi valgte at flyde med SAS (pris 10.200 kr) fra Kastrup direkte til Newark.

Pris i alt uden forplejning, benzin og forbrug, cirka 21.900 kroner. Vi regnede herefter med et forbrug på omkring 13.000 kroner minimum, altså en totalpris beregnet til cirka 35.000 kroner. Faktisk næsten 3 gange så meget som vi normalt bruger på en ferie.

Efter det var gjort gik tiden hurtigt med at købe nogle større kufferter, læse om seværdigheder, finde ud af hvilke eldrevne ting vi kunne bruge og lignende. Vi skulle flyve fra Kastrup søndag den 23 juli klokken 12:20 og ville lande igen i Kastrup den 3 august klokken 07:25. Dertil skulle selvfølgelig lige tilføjes checkin tid og køretid i bil til og fra Silkeborg.

Nogle dage før vi skulle afsted, begyndte vi så småt at pakke af ren utålmodighed. Dagen før var vi 210% klar. Troede vi...

Dag 1 - kaos

Vækkeuret ringede omkring klokken halv fem om morgenen på en søndag. Stik imod normal praksis var vi oppe i et faretruende tempo og havde været i bad og fået morgenmad lang tid før planlagt. Derefter var det ud i bilen med kufferter, tasker, trøjer og hvad der ellers skulle med, gennemtjekke hele huset, gennemtjekke hele oppakningen, gennemtjekke alle tjeklister. Tjekke os selv. Hvad manglede? Var vi klar? Var vi dem der var kørt? Det var vi.

Vi havde tjekket flere gange, at turen ville tage omkring 3½ time i bil. Dertil beregnede vi cirka en halv time til at få parkeret bilen og komme til selve terminalen i Kastrup Lufthavn, hvor vi så ville være de korrekte to timer før afgang.

Inger skulle køre derover. Vi røg ud af hullerne lige til tiden og var fra starten af sindsygt utålmodige, brokkede os over bare synet af andre trafikanter og gennemgik tjeklisterne igen og igen. På et tidspunkt fik vi så vidt som til at gennemgå tjeklisten for selve bilen, og vi grinede lidt nervøst over, at vi ikke havde tjekket olie. Det var ikke noget vi gjorde så ofte, og den havde jo været i sydeuropa mange gange uden at skulle tjekkes undervejs.

Panik på Vejle-broen

Lige før vi i lynmarch-tempo nåede Vejlefjord-broen, kom der en rytnisk lyd, der ikke helt passede med musikken. Jeg studsede lidt over det og drejede på blæseren for at se om det var den. Det var det ikke. Så slukkede jeg for radioen for at se om det var den. Det var det heller ikke. Vi kiggede undrende på hinanden netop som vi fløj ud på broen. Og så lød der et ordentligt smæld et sted ude foran!

Inger fik katastrofeblink sat på og fik bilen ind til siden. Jeg var sikker på en punktering og gik rundt om bilen, mens Inger løb tilbage, da hun syntes vi tabte et eller andet. Alle dæk var hele, så jeg satte mig ind igen. Her så jeg at tændingen stadig var på, men motoren gik ikke. Mærkeligt. Jeg slukkede tændingen og åbnede motorhjælmen for at se om jeg kunne se noget dér. Jo tak, jeg kunne se flammer.

Panik. Med scener for øjet af eksploderende biler, rev jeg alle kufferter og tasker ud af bilen og kylede dem hen af den regnvåde motorvej. Ventede. Hvad nu? Hvad nu? Hvad NUUU? Ingenting. Ilden gik lidt efter ud, og vi begyndte en sand storm af telefonopringninger. Falck - som vi ikke var medlem af, rejsebureauet - der først åbnede om mandagen, lufthavnen - der ikke svarede. Venner, bekendte, familien, hjælp.

Det endte med at vi blev medlem af Falck for et uhyrligt gebyr og de hentede bilen og kørte os til toget. Vi kunne lige nå det. Desværre var det lang tid siden vi havde kørt med DSB, så vi tog ikke højde for forsinkelser. Og selvfølgelig kom vi for sent. Vi var det 20 minutter før afgang, men det var alligevel for sent.

Strandet i København

Det var det. Vi strøg over for at booke det næste ledige fly, men fik beskedden om, at det næste fløj om tirsdagen og i øvrigt kunne vores billetter ikke byttes. Vi måtte købe nogle nye og sådan var det. I vanvittig panik indså vi, at det havde vi ikke råd til, og vi begyndte at argumentere på livet løs. Til sidst fik vi byttet vores billetter mod et beskedent gebyr på 2.800 kroner, og kunne således komme afsted om tirsdagen og også 2 dage senere hjem.

Godt. Næste problem var hotellet. Vi ringede flere gange til rejsebureauet, men de kunne ikke hjælpe os. Til sidst måtte vi ringe fra en mobiltelefon direkte til hotellet i New York, og det lykkedes at flytte to af nætterne, så de så at sige røg om på den anden side af turen til Niagara Falls. Det kostede dog prisen svarende til 1½ overnatning - altså omkring 1.000 kroner. Resten af bestillingerne behøvede ikke blive ændret.

Da alt dette var ordnet var vi totalt færdige. Vi tog ind og fandt et hotel på Istedgade og faldt nærmest omkuld, efter at have besvaret en milliard "hvad-så?" opkald og SMS' er. Mirakuløst fik vi os slæbt ned for at få noget at spise. Skuffede, bekymrede og trætte.

Sikke en start.

Dag 2 - København

Det var ikke fedt med sådan en mandag i København, når det skulle have været en mandag i Midttown Manhatten, New York City. Vi besluttede at få set lidt af København og slå et msut forbi forsikringsselskabet og fortælle dem hvad der var sket. Dette var relativt hurtigt gjort - og var rimelig underholdende for dem der sad på kontoret.

Derefter havde vi en del telefonisk kontakt med det værksted, der havde fået bilen. De kunne godt give en pris på en anden brugt motor. Omkring 13.000,- inklusiv arbejdsløn. Puha. Vi vdste ikke om det kunne betale sig, og lovede at ringe tilbage senere. Derefter en del ringen rundt til venner. En del diskution med værkstedet om, om en taksator skulle se bilen. En af vores venner holdt på dette, og sådan blev det. Senere reddede det og fra en udgift på mindst 25.000 kroner.

Om aftenen fik vi fat i noget af Ingers familie, og kunne overnatte hos dem. Det var faktisk hyggeligt, selv om vi nok var lidt matte og skuffede over, at motivationen nu var dalet til under nulpunktet.

Dag 3 - New York City

Tirsdag var vi ude i lufthavnen i meget, meget god tid. Vi fik ordnet alt det sidste vi skulle ordne og så endelig sad vi i flyet. Og i samme øjeblik væltede forventninger tilbage. Nu var vi bare klar. Vi skulle flyve over Stockholm så det tog lidt længere tid end først beregnet, men det var ligemeget. Vi skulle bare afsted. Flyet lettede, og de omkring 8½ time gik sådan set fint med småsoven, kiggen video og gloen ud af vinduet.

Newark

Engelig landede vi i Newark, fik møvet os igennem den aldeles utiltalende paskontrol med tilhørende tagen billeder og fingeraftryk og svaren på underlige spørgsmål, og fik også fat i vores kufferter.

Bussen fra Newark til Hells Kitchen, Manhattan, kostede $14,- (Dkr.: 85,-) per person, hvilket var rimeligt. Vi blev sat af på krydset mellem 42. gade vest og 9. avenue. Derfra var der omkring 8 gader ned til vores hotel. Jeg ved ikke helt hvor meget vi så under denne tur. Vi kæmpede med at få vores kufferter igennem den enorme menneskemængde, anede intet om New York og var rimelig trætte oven på den lange rejse og i det hele taget feriens kaotiske start.

Hotellet fandt vi dog - det var ikke til at overse. Hotel Pennsylvania er det 4. største hotel i New York med 1.700 værelser fordelt på 22 etager. Det lå lige over for Madison Square Garden, så man kan da snakke om at bo midt i det hele.

Værelserne var ikke det helt vilde sus, men vi havde så også taget de billigste med eget bad. Det var små værelser i ikke særlig god stand, med ældre badeværelser. Men det kunne sagtens bruges, der var jo ikke der vi skulle opholde os, andet end når vi skulle sove. Og der var både TV og køleskab, så vi kunne granske de lokale nyheder mens vi fik kølet vand til dagens tur.

Pizza på Times Square

Vi startede med et bad og gik bagefter op på Times Square for at finde noget at spise. Vi fandt noget pizza og bestilte 2 slice hver, hvilket ekspedienten måbede noget over. Og halvvejs igennem hver vores første slice fandt vi da også ud af, at selv om stykkerne i dette tilfælde "kun" var nogenlunde som en halv dansk pizza (en hel pizza består af 6-8 slice) så var der en del forskel på mængden af mættede fedtstoffer anvendt, hvilket hurtigt gav grunden til hvorfor så mange amerikanere er kraftigt overvægtige. Vi kæmpede og igennem første slice og måtte lade den anden ligge.

Bagefter rundede vi selve Times Square og fik set dens neonlys. I det såkaldte centrum af Times Square, hvor Broadway møder 7. Avenue, passerer i sommermånederne over 100.000 mennesker forbi mellem klokken 8:30 om morgenen og til midnat - på den ene side af fortovet.

Hoteller er i øvrigt lidt billigere på Times Square end i resten af Manhattan. I gennemsnit koster et værelse $245,- per nat på Times Square, mens prisen er $270,- i resten af Midtown og $265,- i resten af Manhattan, svarende til omkring 1.650 kroner. Til gengæld skal man lidt ned af sidevejene for at finde spisesteder, der ikke er alt for dyre.

I øvrigt er der mange spændende butikker på Times Square, herunder Virgin Store (pladeforretning i 3 etager), Planet Hollywood (restaurent), Toys R Us (3 etager legetøj med pariserhjul, Barbiehus og T-Rex i fuld størrelse samt en lastbil hængende i loftet) og Marriott Marquis med verdens største indendørs atrium.

Efter at have indsnuset stemningen fra Times Square og set lidt af området, gik vi hjemad mod hotellet i en vanvittig forventning om den næste dag. På hotellet lagde vi de nærmere planer for de dage, hvor vi mente planlægning var nædvendig. Dette var specielt næste dag, hvor vi ville blive i Midtown og se hvad der var der samt en tur til sydspidsen af Manhattan og en museumsdag.

Dag 4 - Midtown

Morgenens første opgave var at finde noget morgenmad. Det lykkedes lige rundt om hjørnet, hvor der var en cafe der havde alt i æg. Så morgenmaden kom til at bestå af en bolle med spejlæg og ost, en stor kop kaffe og en stor juice. Vi erkendte som det første, at selv en medium kop kaffe er alt for stor, så fremover hed det en lille kaffe og en stor juice til deling.

Empire State Building

Empire State Building var det første på programmet. Vi havde læst man skulle komme tidligt og regne med at stå meget i kø. Da det lå lige i nærheden, var vi der også tidligt og stod da også omkring 1½ time i kø eller deromkring. Vi købte her et City Pass til 6 udvalgte seværdigheder, hvorved vi sparede en del, selv om det var dyrt.

Udsigten fra Empire var ganske forbløffende. Det er nok svært at beskrive fordi det er svært at forestille sig, før man selv står deroppe. Ikke kun højden, men også omfanget af alle de andre skyskrabere. Når man ser et billede fra New York, hvor det ser ud til det er taget fra en lille fly, er det sikkert bare taget fra toppen af Empire State Building. Vi tog dog ikke helt op til toppen, da det ville betyde endnu mere venten og en mer-udgift på $14 per person. Det var ved 86. etage i 320 meters højde, vi befandt os. Herfra kunne vi komme videre op til 102. etage i omkring 380 meters højde. En forskel der svarer til højden på Rundetårn.

Vi havde sådan nogle telefon-ting, så vi hele vejen rundt kunne høre en der hed Tony fortælle utroværdige historier om hans onkel og måske lidt mere troværdige historier om det, man så på, alt efter hvilken vej man stod og kiggede.

Det er svært at forestille sig, at World Trade Center var endnu større. Og det var svært at forestille sig, hvor imponerende tårnene har måtte set ud ude i horisonten, da udsigten var imponerende nok i sig selv. I øvrigt styrtede et amerikansk bombefly ind i Empire State Building en lørdag morgen i 1945, men skaderne var ikke værre, end at bygningen kunne åbne igen om mandagen.

Empire State Building blev bygget i 1930 og har sit eget postnummer. Det kostede oprindeligt ca. $ 24.5 mio. at opføre bygningen (ca. $ 350 mio. omregnet til 2010 værdi). Bygningen blev i 2006 renoveret for omkring $ 500 mio.

New York Public Library

New Yorks hovedbibliotek har ikke så meget at byde tourister på, men det er alligevel imponerende at se det, fordi det er så enormt stort og fremstår i imponerende stil fra 1911. Biblioteket er uden tvivl bygget til rigtig mange mennesker og med det formål, at disse skal have rigtig, rigtig højt til loftet.

Bryant Park

Bag biblioteket ligger en lille grøn park kaldet Bryant Park. Denne park hører egentlig til biblioteket, og af samme grund har biblioteket opsat udendørs bogreoler, så man bare kan tage en bog og slå sig ned et sted i parken for at læse den. Langs kanten af parken er der masser af borde og et par steder, hvor man kan købe noget at spise. Vi valgte at spise vores frokort her, hvilket var enormt hyggeligt.

Diamond Row

Fra Bryant Park gik vi norpå ad 6. Avenue gennem Diamond Districk, der er et helt område spækket med juvelerer, hvoraf langt de fleste er ejet af jøder. Det var nemt at kende området - både på de mange juvelerbutikker, men også på de mange jøder, der gik rundt i det karakteristiske tøj og med krøller i håret.

Rockefeller Center

Ved 50. gade nåede vi Rockefeller Center og smuttede en tur ind for at kigge på dette, og det var i sandhed overvældende. Det består mest af alt af kontorbygninger, men de områder, man kan gå rundt i, er overalt beklædt med sort marmor og glas. Dette gjorde det meget svært at tage billeder derinde.

I toppen af Rockefeller Center ligger et åbent terasseområde med fantastisk udsigt over Manhattan. Det koster omkring $17 per person at kommer derop, men det kan ikke erstatte en tur i Empire State Building. Vi var dog ikke oppe på terrassen. Derudover huser Rockefeller også CBS Studios.

Rainbow Room

En anden attraktion er The Rainbow Room, der er en restaurent på 64. og 65. etage med panoramaudsigt over Manhattan. Bemærk der er casual dress code, altså skjorte og jakke for herrer og selskabstøj for kvinder. Deres dress code bliver der absolut ikke gået på kompromis med, så drop jeans, t-shirt og lignende - man kommer ikke ind selv om man har reserveret. Hold desuden øje med specielle dress codes, der kan forekomme. Ved Dinner & Dance er det nødvendigt med smoking, og sådan en aften skal man regne med omkring $300,- per person. Søndagsbrunch kan nydes for omkring $100,- per person.

St. Patricks Cathedral

Efter at have snuset lidt rundt i Rockefeller, krydsede vi 5. Avenue og stod foran St. Patrick Cathedral. Denne kirke er absolut et besøg værd. Kirken er fra 1879 og er således en at de tidlige bygninger i New York. Selv om kirken ser stor ud udefra, bliver den meget større når man først kommer ind.

Trump Tower

Fra kirken gik vi ud på Madison Avenue og op mod Central Park. Derved passerede vi blandt andet Sony Building og IBM Building. På hjørnet af 57. gade øst og 5. Avenue kom vi til Trump Tower. Der hang en tung stemning af luksus over denne bygning, der består af brunt marmor og spejle overalt.

I bygningens indendørs have kan man tage nogle rulletrapper ned til et restaurent-område, hvor der på en ene væg er et 24 meter højt vandfald på brunt marmor. Trump Tower er også en af de steder, hvor man er nød til lige at stikke hovedet ind.

Central Park

Fra Trump Tower var der kun et kort stykke op til Central Park. Vi nøjedes dog med bare at gå langs sydsiden, da vi havde planlagt en tur i parken senere på ugen. Den er trods alt omkring 4 kvadratkilometer.

Times Square

Vi drejede sydpå igen ad 7. Avenue og kom forbi Carnegie Hall, der er et teater-kompleks. Vi var dog ikke inde for at høre noget. I stedet fortsatte vi sydpå gennem teaterområdet mod Times Square. Her kiggede vi indfor i Marriott Marquis på Times Square, der er et stort luksushotel med et meget flot atrium.

12 timer efter vi havde forladt vores hotel, kom vi tilbage igen. Og selv om rundturen i Midtown kun havde været omkring 10 kilometer lang, havde den altså taget over 12 timer. Dette betragtede vi i særdeleshed som prøvelsens dag.

Dag 5 - Ground Zero

Vi besluttede med ømme fødder efter den foregående dag, at købe et Metro-kort så vi kunne køre med Subway og busser. Der lå en nedgang til Subway i samme bygning som hotellet, så det var tilpas tæt på. Man har hørt meget dårligt om New Yorks Subway, men det virkede mere sikkert end S-toget i København.

Ground Zero

Det første stop var Ground Zero. Og det var noget af en omvæltning at komme fra det hektiske Midtown ned til det mennesketomme WTC-område. Ground Zero kunne vi ikke se meget af, da det var godt indhegnet, men det man kunne se, var ikke andet end en byggeplads 5 etager under jorden. Vi valgte at gå rundt om området og ud til Hudson-floden. Men det var en lidt mærkelig oplevelse, mest på grund af at der næsten ingen mennesker var.

Battery Park

Battery Park City er et lidt idyllisk havneområde præget af store bygninger med store plæner forum. Ligesom i WTC-området var der ikke mange mennesker på gaden.

Vi fulgte floden syd om Manhattans spids forbi monumentet for 2. verdenskrig, om til færgeterminalen. Herfra afgår hver halve time færger til Staten Island. Det er gratis at sejle med, så det er oplagt at tage en tur. Har man ikke tænkt sig at besøge selve Staten Island, kan man blot forlade færgen, gå rundt om terminalen og ombord igen. Dette valgte vi at gøre.

Under sejlturen har man en formidabel udsigt til frihedsgudingen og Manhattan Skyline.

Wall Street

Efter sejlturen gik vi op til Wall Street for at spise frokost. Det passede lige med at vi ramte frokostpausen for alle kontorfolkene, og da vi ankom blev gaderne pludselig fyldte med mænd i lyseblå eller lyserøde skjorter og slips, der halsede afsted for at finde en sandwich eller et stykke pizza.

Selve Wall Street - der er en meget lille gade - var dog ikke så imponerende som vi troede. Det meste af gaden var fyldt med afspærringer, kontrolposter og politi. Men det er alligevel et sted man er nød til at se.

Chinatown

Fra Wall Street gik vi nordpå ad Broadway mod Chinatown. Undervejs stiftede vi bekendtskab med newyorkernes ejendommelige hjælpsomhed. Normalt værdiger de ikke nogen et blik og svarer utrolig kort fra munden. Men når man står med et kort og ser forvirret ud, går der ikke længe før en af dem standser op og spørger, om man har brug for hjælp. Og så kan de være svære at komme af med igen. En sød dame insisterede på at følge os det meste af vejen til Chinatown.

Chinatown var nok som vi havde hørt om. En stor bydel fyldt med asiatere, kinesiske skrifttegn og alt muligt andet fra asien. Chinatown var afgjort en heksekeddel.

Little Italy

Fra Chinatown gik vi nordpå igen til Little Italy, der i dag blot består af en enkelt hovedgade. Resten er blevet ædt op af Chinetown. Vi kunne sådan set kun identificere Little Italy på de bannere der hang over gaden mellem husene, i farverne fra det italienske flag.

Fra Little Italy tog vi Subway hjem til hotellet. Til trods for at vi havde Subway-kort, fik vi også gået et uendeligt antal timer denne dag. Men vi sparede afgjort en del kilometer ved at tage Subway på de lange strækninger.

Aften på Times Square

Om aftenen gik vi igen på Times Square for at suge stemningen til os.

Dag 6 - 42'nd Street

Denne tredije dag var reserveret til 42. gade i hele sin bredde.

Central Terminal

Vi startede med at gå østpå til stationen Grand Central Terminal. Bygningen er enormt stor og meget imponerende, selv om den ikke er den mest hektiske banegård. Det meste af Subway trafikken står Penn Station, der ligger ved og under Madison Square Garden, for i stedet. Grand Central er en kæmpe banegård, hvor alle perroner ligger under jorden.

United Nations

Herfra gik vi videre øst forbi Chrysler Building og Ford Foundation Building til East River, hvor 42. gade ender i United Nations komplekset. Sikkerhedskontrollen for at komme ind var større end i danske lufthavne, og tasker og lignende skulle efterlades i en garderobe.

I bygningen var der en udstilling man kunne se, og bagefter kom man med på en guided tur rundt hvor man så et par udstillede genstande og de tre vigtigste sale, hvortil der blev fortalt et par historier til hver af dem. Det var sjovt at se disse sale, som man nogle gange ser på TV, men vildere var det nu heller ikke. Bagefter gik vi ned i parken og kiggede lidt på de udstillede skulpturer og East River.

Intrepid Space Museum

Efter UN gik vi igen ad 42. gade stik vest, hele vejen tværs over Manhattan, til vi nåede Hudson floden. En lille gåtur på knap 4 kilometer. Her ligger et stort hangarskib fra 2. verdenskrig, der nu er indrettet som museum - Intepid Sea, Air and Space Museum. Vi startede med at kigge udstillingerne inde i selve skibet. Her stod nogle fly, skulpturer, foto-udstillinger og et par andre ting. Rumfart var der dog ikke så meget af.

Da vi bagefter ville op på dækket for at se alle de fly der stod deroppe, kom der et skybrud og de lukkede for adgangen. I stedet gik vi så over på den anden side af molen, hvor vi først kom ned i en ubåd og bagefter ind i et Concorde fly.

Af en eller anden grund nægtede ham, der havde vagten oppe på dækket, at genåbne dette, selv om skybruddet var fordi. Dette var vi en flok der brokkede os temmelig meget over. Af chefen for sikkerheden fik vi til sidst lov til at komme derop, men fem minutter senere smed den sure vagt os væk igen. Det endte med at vi fik to fribilletter, så vi kunne komme tilbage en anden dag, hvilket vi dog ikke fik tid til.

Derefter gik vi hjem. Jeg var kommet i dårligt humør på grund af den tosse oppe på flydækket.

Times Square Baptist Church

Efter at have taget et hvil på hotellet, gik vi op til Times Square for at få lidt at spise og finde en stor baptist-kirke. Her havde vi fået at vide der var gospel og det kunne vi godt tænke os at se, nu vi desværre ikke havde en egentlig søndag i New York, og derfor ikke havde mulighed for at se en gudstjeneste i Harlem.

Kirketjenerne var meget venlige og fortalte lidt om kirken, hvor der kom omkring 3.000 til gudstjenesterne, der blev holdt flere gange om ugen. Det gik fint i starten, hvor vi - desværre kun på storskærme - fulgte en koncert. Men efter et par numre begyndte de på et eller andet bede-halløj, og der blev en råben og skrigen. Efter et par minutter trak vi os tilbage, og gik ud på Times Square.

Dag 7 - Highway

På Google Earth havde jeg udset en bygning, vi kunne sigte efter, når vi skulle hente vores udlejningsbil. Det gik også meget godt, selv om det startede med en del postyr, da der åbenbart ikke var udlejningsbiler nok. Vi fik dog leveret en, der var en klasse over det vi havde bestilt, men til samme pris, så det var jo i orden.

Bilen var en Sonata fra 2006 med alt i udstyr og behaligt med automatgear og fartpilot og - hvilket skulle vise sig at være en vigtig detalje - kompas i bakspejlet. Den havde kun kørt knap 3.500 miles da vi fik den.

Vi skulle bare lige ned af gaden, til venstre ad 9. Avenue og så lige ned til Lincoln tunnellen. Så var vi i Newark, og derfra var det ren motorvej til Niagara Falls, omkring 700 kilometer. Det gik sådan set fint nok i starten, til trods for de enorme motorvejsfletninger. Bilen kørte fremragende og trafikken var behagelig, selv om vi på et tidspunkt passerede to biler, der begge lå på hovedet midt på motorvejen.

Cowboys & Trucks

Undervejs erkendte vi, at det vile have været en anelse bedre med et kort. Vi satsede dog, men et eller andet sted, sandsynligvis i Suracuse, staten New York, røg vi ind i et ekstremt tordenvejr, hvor det regnede så meget, at vi knap kunne se ud af forruden. Dette gjorde, at vi røg ud på en forkert fletning.

Da vi kørte forkert, lavede vi nogle uheldige manøvrer for at komme tilbage på den rigtige mortorvej. Disse manøvrer var så uheldige, at vi efter noget tid befandt os i en meget lille by i et meget flot skovdækket bjergområde. Husene var ærke-amerikanske, af trå med store verandaer, og ved stort set alle samme holdt trucks og pickup'er parkeret.

Vi fandt en bar og spurgte om vej. De var rimelig målløse over, at vi skulle til Niagara Falls og forklarede, at vi var kørt enormt meget forkert. Vi fik dog forklaret en omtrentlig rute, og efter et par timer i de mest utroligt idylliske landskaber, kom vi endelig tilbage på Route 90 mod Niagara Falls.

Niagara Falls

Vi nåede Niagara Falls før det blev mørkt, og fandt rimelig nemt vores hotel. Via Google Earth havde vi spottet, at vi bare skulle følge motorvejen mod syd på den canadiske side og dreje fra i sløjfe to. Hotellet, Hotel Peninsula Inn, var ganske god standard med rimelig store værelser med to dobbeltsenge. Det var høj kvalitet sammenligned med standarden i New York. Og der var gratis parkering lige foran hotellet modsat New York, hvor man hurtigt skal slippe $35 per døgn for at parkere op til et par kilometer fra hotellet. Noget, vi i øvrigt ikke benyttede os af.

Efter at have fået en forfriskende skylle, besluttede vi at trille ned i byen for at kigge på vandfaldet. Der var omkring 4 kilometer fra hotellet ned til vandfaldene, men det viste sig at være en tur, der tog lang tid. Vi tog den mest oplagte rute, der viste sig at gå gennem den del af Niagaral Falls, der mest bestod af casinoer, barer og diskoteker. Og der var tonsvis af biler og mennesker overalt.

En times tid senere kom vi ud på den gade, der går langs med vandfaldene, og sammen med de andre biler gik det i sneglefart, da alle skulle kigge. Der var godt nok parkering i nærheden, men det var til $10 i timen. Vi kunne ikke se så meget, men alligevel var det imponerende. Det vi mest kunne se var sådan set en flod, der bare forsvandt lige pludselig. Man kørte stort set 10 meter fra vandfaldet. Dertil var det hele badet i nogle enorme projektører i forskellige farver, hvilket gav det hele et lidt poppet udseende.

Men efter den tur glædede vi os helt vildt til næste dag at kunne bruge hele dagen på vandfaldene.

Dag 8 - Niagara Falls

Niagara Falls var afsindigt imponerende. Personligt havde jeg nok forventet et lidt mere lamindeligt vandfald, men dette var ganske enkelt storslående. En gigansisk flod der bare forvinder ned i en kæmpe afgrund, og fortsætter i en lavereliggende flod.

Vi fandt et sted at parkere lidt uden for det hele, hvor parkeringen inkluderede bus til og fra vandfaldet. Det kostede omkring $15,- for 4 timer, hvilket er meget billigt i Niagara Falls. Skal man tættere på, ryger prisen hurtigt op på $10,- per time.

Noget der - udover de imponerende vandfald - kunne beskrive Niagara Falls som attraktion er dels at alting koster kassen og at hver anden turist er inder. Ja, inder, ikke indianer.

Maid of the Mist

Vi besluttede som noget af det første at tage en sejltur med Maid Of The Mist, der er en lille færge, der sejler tæt forbi American Falls og Horseshoe Falls. Der er enormt trængsel for at komme med på færgen, men ved et utroligt held kom vi til at stå allerforrest til den næste færge, og havde således mulighed for at erobre en af de bedste pladser på færgens øverste åbne dæk.

Man får udleveret nogle regnslag man kan tage på, da man kommer helt tæt på vandfaldene. Det morede vi os lidt over. Færgeturen var utrolig flot. Vi turde ikke tage billeder helt henne ved Horseshoe Falls, da man står i en massiv dis af vand.

Sejlturen kostede £14 per person og er absolut prisen værd.

Americal Falls

American Falls og Breidal Veil Falls er et rimeligt lige vandfald, der ender i en stor hob af enorme klippeblokke. Vandfaldet er flot, men slet ikke så flot som Horseshoe Falls. American Falls ændrer sig kun meget lidt med tiden. De fleste ændringer sker når man sprænger løse klippeblokke væk for at undgå, at de skal falde ned over færgerne.

Horseshoe Falls

Horseshoe Falls (også kalder Canadian Falls) er det største vandfald. Indtil midten af 1950'erne flyttede dette vandfald sig bagud med omkring 1 meter om året. Fra midten af 1950 er man begyndt at bygge små dæmninger i floden for at bremse vandets far, og dermed undgå så meget erotion. Vandfaldet fik sin omtrentlige nuværende form i 1721.

Vandfaldet er 52 meters højdt og 675 meter bredt. Dybden hvor vandfaldet rammer den lavereliggende flot er omkring 56 meter dybt, og derved dybere end valdfaldet er højt. Der er en nærmest daglig regnbue i dette vandfald, der oftest er halvt skjult af vanddis. Der er dog en formidabel udsigt til vandfaldet fra både den canadiske og den amerikanske side, hvor man næsten kan bukke sig ned og røre vandet, der hvor det ryger ud over kanten.

Det er netop Horseshoe Falls, man i tegneserier så ofte læser om, at folk tager en tur ned af i en tønde. Det er dog lidt mere kompliceret end som så. Der er i alt 15 mennesker, der med vilje har ladet sig falde ned af vandfaldet som led i en happening. Derudover har flere begået selvmord ved at svømme ud i vandfaldet. En dreng overlevede tillige efter ved et uheld at blive skyllet ud over vandfaldet.

Journey Behind the Falls

Efter at have taget en lang gåtur på både den canadiske og den amerikanske side sluttede vi af med en tur ned i nogle udbuggede gange under Horseshoe Falls. Vi blev dog noget skuffede over denne seværdighed sammenholdt med prisen for at oplevede det. Seværdigheden bestod af en platform for foden af vandfaldet og to gange på omkring 20 meter ind under vandfaldet, hvor der var to steder man kunne kigge ud, men ikke se andet end bagsiden af vandfaldet. Det var dog en oplevelse at mærke hvor meget hele klippen rystede.

Prisen var $10 per person. Spar hellede de penge og gå i stedet over på den amerikanske side, hvor man for samme beløb kan komme på en stivandring ned langt American Falls, hvor man også er garanteret at blive meget våd undervejs.

Amerikanertræf

Mens vi kørte rundt for at finde noget at spise, kom vi tilfældigvis forbi en stor parkeringsplads, der var fyldt med gamle amerikanerbiler. Jeg var selvfølgelig straks nød til at komme ud for at kigge.

Vi kom i snak med en venlig canadier, der havde en rød cabriolet Chevelle, som vi fik lov til at sidde i, mens vi tog billeder, og hele familien sad bagved med deres picnic og morede sig over disse tourister. Vi fik også en lille snak om bilpriser for sådanne modeller. Han gættede på hans bil stod til omkring $15.000,- i handelspris, hvilket faktisk ikke er vildt langt fra hvad man formoder, den vil koste i Danmark.

Efter en halv times kiggen på biler fandt vi et sted hvor vi kunne købe nok verdens elendigste pizzaer med helt sikkert verdens elendigste pommes frittes.

Festfyrværkeri

Efter lige at have hvilet lidt ud på hotellet, kørte vi om aftenen ned til vandfaldene for at se det annoncerede fyrværkeri. Det var flot at gense vandfaldene med lys på, men selve fyrværkeriet var vi ikke imponerede af, hvilket til dels skyldes, at vi bor i en by, hvor der hvert år er festfyrværkeri og hver 4. år danmarksmesterskaberne i fyrværkeri. Men det var da flot.

Dag 9 - Nationalpark

Det var med lidt sørgmodige følelser vi forlod Niagara Falls, da vi følte vi godt kunne bruge en dag mere med at gå rundt at kigge. Men på den anden side glædede vi os også helt vildt til at komme tilbage til New York. Vi var også lidt trætte oven på en hård dag i Niagara Falls, så der var også lidt vrissen i bilen og sådan noget.

Vi lagde turen en del mere østover for at komme gennem en stor nationalpark i bjergene, hvor newyorkere om sommeren tager bilen eller helikopteren op for at slappe af. Det var et utrolig flot naturområde, hvor vi brugte et par timer på at køre rundt og kigge. Blandt andet fandt vi en gammel træbro med tag, som jeg altid har drømt om at køre igennem.

Vi kom ned mod New York ad den gamle indfaldsvej - Palisades Interstate - hvilket var en utrolig smuk strækning. Her kørte vi over George Washington Bridge til Harlem på Manhatten og derfra sydpå ad Henry Hudson Parkway. Det var faktisk også en flot tur.

Prøvelsen kom lidt da vi skulle køre i Midtown Manhatten for at smide kufferterne af ved hotellet og bagefter op og aflevere bilen. Det viste sig dog at være rimeligt nemt, da næsten alle veje er ensrettede og 4-8 sporede, og man blinker bare og dytter lidt og så går resten af sig selv.

Det var lækkert at være tilbage i New York.

Dag 10 - Greenwich Village

Vi startede med en obligatoriske morgenmad og planlagde herunder dagen.

Macys

Første stop var en tur i Macy - et gigantisk stormagasin på 9 etager, hvor tilnærmelsesvis de 8 af dem er tøj. Alene deres slipseafdeling kan måde sig med et større dansk supermarked i areal og hyldemeter. Vi startede med at kigge lidt på tøj men opgav hurtigt, og nøjes med simpelthen bare at kigge.

Washington Square Park

Vi kom forbi Washington Square Park hvor vi satte os ved vandfaldet sammen med en masse andre newyorkere, primært studerende, der kommer fra det nærliggende universitet.

Greenwich Village

Bagefter gik vi i Greenwich Village, både for at se denne idylliske bydel men også for at finde Helena Kristensens tøjbutik. Det sidste lykkedes desværre ikke, da vi ikke havde den nøjagtige adresse. Senere fandt vi dog ud af, at vi var gået nærmest lige forbi.

Tribeca Grill

Om aftenen gik vi ned i Tribeca-kvarteret for at finde Robert DeNiros restaurent. Det var en anelse skummelt da det er et gammelt havnekvarter, og der er så absolut ikke en betjent på hver gadehjørne som i Midtown. Vi fandt restaurenten, men syntes vi var for trætte og svedige efter en hel dags vandring til at vi ville ind og spise.

Dag 11 - Madison Avenue

Vores "Madison Avenue" dag var en fuldblods museumsdag, hvor vi tog alle de store museer langs Central Park på Madison Avenue.

Metropolian Museum of Art

Vi startede med et besøg på The Met, hvor vi havde planlagt nøje, hvad vi skulle se. The Met er et museum en anelse større end man normalt ser, og rejsebøger anbefaler, at hvis man vil se hele den udstillede samling, skal man sætte en uges tid af til det.

Vi så den egyptiske afdeling, der huser flere mumier og et komplet, genopbygget tempel. Det var egentlig ikke fordi vi ville prioritere dette så højt, men jeg holdt på at jeg gerne ville se det, fordi jeg havde spillet et computerspil, der foregik her. Så har man hørt det med?

Vi brugte et par timer på at se den egyptiske afdeling, noget af våbensamlingen og en komplet udgave af et engelsk hus anno et eller andet årstal, jeg ikke kan huske. Huset stod i øvrigt komplet i to etager med facade og det hele. Der var ikke sparet på noget. Konklutionen var, at The Met er noget, man er nød til at se, om man så kan lide museer eller ej.

Guggenheimer

Efter The Met gik vi lidt længere op ad gaden til Guggenheimer, der havde en udstilling om arkitekten Zada Hadid. Dette fandt jeg umådelig spændende. Der var udstillet kunstneriske malerier og computertegninger af kunstværkerne, modeller af bygninger og fotografier.

American Museum of Natural History

Efter Guggenheimer og noget frokost havde vi knap to timer til at se naturhistorisk museum og konkluderede hurtigt, at det slet ikke var tid nok. Vi lod som det første os lokke af en 3D film i en stor kuppel, der handlede om universet. Den varede næsten tre kvarter men var ikke helt turen værd. Jeg gætter man kan se det samme i planetariet i København.

Derefter fik vi set den store samling af dinosauere - både komplette skeletter og voksmodeller i naturlig størrelse. Vildt imponerende. Vi brudte også lidt tid på deres samling af ædelstene og andre lignende genstande, men det var formidabelt svært at finde rundt, da man for at komme fra 2 sal til kælderen skulle med to forskellige elevatorer og et sæt trapper, der var placeret fuldkommen tilfældigt rundt omkring.

Madison Square Park Consert

Efter aftensmad od udhvilning på hotellet, gik vi ned i Madison Park, hvor der var gratis koncert. Det var hyggeligt at sidde i parken mens mørket faldt på og newyorkerne luftede deres store statussymbol; hunden.

Dag 12 - Harlem

Circle Line

Dagen startede med en sejltur rundt om Manhatten med Circle Line. Det var en hyggelig tur, men meget af det vi så havde vi allerede set da vi sejlede til og fra Staten Island. Alligevel var det en god sejltur, hvor guiden traditionen tro fortalte lige så meget om onkel Bob som han fortalte om det man så.

Harlem

Efter sejlturen tog vi en bus op til Harlem, hvor vi ville spise frokost. Men egentlig brød vi os ikke helt vildt meget om stemningen det sted vi havnede. Der var lidt for meget overtal af skulende grupper, der hand på gadehjørner og så skumle ud. Jeg gik med guidebogen og læste lidt om, hvordan man befærdede sig i Harlem, og stødte hurtigt på, at man bare skulle lade være med at ligne en tourist. Så væk med guide-bogen igen.

Vi forsøgte at købe nogle cowboybuker,men de havde simpelthen ikke størrelser, der var små nok til os. Efter at have spist på en grillbar, tog vi en bus tilbage på østsiden af parken, og hoppede af ved en stor Lewis-butik. Der lykkedes det os at købe originale Leweis for stort set ingen penge - $40 (240 kroner) for to par, hvoraf det ene par, der var sidste års model, kun kostede 60 kroner på tilbud.

Planet Hollywood

Om aftenen stod den igen på Times Square, hvor vi fik set nogle af de mere bemærkelsesværdige steder. Heriblandt Planet Hollywood, der er en restaurent, hvor rekvisitter fra diverse film fylder lige så meget, som der er borde at spise ved. Vi spiste der ikke, men det var lidt mærkeligt bare at gå rundt hvor folk spiste og kigge på de udstillede genstande.

Dag 13 - Central Park

Museum of Modern Art

På denne den sidste hele dag i New York besluttede vi lige at kigge et enkelt museum mere, nemlig museum for moderne kunst. Det var egentlig ret spændende, da mange af de udstillede ting var - meget anderledes. En af de ting vi grinede rimelig meget over, var et lyserødt lysstofrør der stod alene i et hjørne i et stort rum. Titlen var "Pink in Corner".

Central Park

Hele eftermiddagen brugte vi til en lang tur i Central Park, hvor vi også så den botaniske have på vejen. Central Park var meget hyggelig og vi fik kun set en lille del af den. trods alt er parken over 4 kvadratkilometer. På visse steder var der rimelig mange egern man kunne håndfodre.

Vi så også det sted med en statue af H.C. Andersen, hvor der hver dag blev oplæst eventyr af samme for børn.

Shopping

Om aftenen stod den på shopping, mest på Times Square.

Dag 14 - Hjem

Så skulle vi sådan set bare hjem. Det blev til en sidste slendretur i Midtown, før vi begav os til Newark Airport via subway og moonrail.

Vi kom trætte til Kastrup en halv dag senere og måtte til at begynde at klare hverdagens problemer, hvilket i første omgang bestod af en bil der ikke holdt i lufthavnen, men i stedet var ved at få skiftet motor. Så det blev til en lang togtur til Silkeborg.