Spanien

Det var egentlig meningen at vi skulle til Italien. Men da vi også ønskede et hus med egen pool, begyndte vi at kigge mere på den spanske solkyst, da poolhuse lidt oppe i bjergene er billigere end i Italien.

Vi endte med at finde et fint hus med god udsigt over en sø oppe i bjergene, omkring en times kørsel nord for Malaga på Costa del Sol. Det var i et udpræget engelsk område, så alle snakkede britisk engelsk.

Huset var over alt forventning, selv om selve området virkede lidt som om, det havde været udsat for et byggeboom, der var gået voldsomt i stå. Vi boede dog i et lille isoleret område der lå uforstyrret, men hvor adgangsvejen var lidt en oplevelse.

Modsat vores andre ferier, havde vi egentlig mest lyst til at blive i huset og bade i poolen, men synes alligevel vi måtte opleve lidt. Jeg havde troet vi skulle bruge 2-3 dage i Malaga, så jeg havde en liste med mulige seværdigheder, men vi kom slet ikke dertil.

Hovedattraktionen var en naturpark oppe i bjergene vest for Malaga, hvor man på en cirka 2 timers rute kom rundt i et forunderlige klippelandskab. Vi kørte dertil tidligt på formiddagen, inden det blev alt for varmt, og undgik dermed også alt for mange andre mennesker.

Prismæssigt minder Spanien nogenlunde om Danmark. Det er dog rimeligt billigt at gå ud og spise. Ligeledes koster forfriskninger ved seværdigheder normalt ikke mere end 10% ekstra i forhold til supermarkeder. I supermarkeder koster det ekstra, hvis ens drikkevarer kommer fra et køleskab i forhold til en hylde.

Fakta

Periode 2018
Varighed 7 dage
Afstand 2.506 km
Pris 27.000 kr
Inflationspris 27.000 kr
Personer 4

Udgifter

Fly13.300 kr
Billeje1.200 kr
Hus7.000 kr
Diverse5.000 kr

Fly inkl. alle rejseudgifter. Billeje inkl. benzin.

Lande

Spanien

Besøgte steder

GPS liste